Arrow left Tilbage til forsiden Arrow left Tilbage
15. maj 2020

Kulturuge for alle i hele Vesthimmerland

Pludselig dukker en lille operatrup på en lokal virksomhed og giver en smagsprøve på, hvad de kan. Et eksempel på, hvad der kan ske i den tilbagevendende kulturuge Aha! i Vesthimmerland Kommune.

Idéen er at rykke kulturen ud af sine vante omgivelser, ud på nye såvel som kendte scener – og på den måde åbne op for nye møder mellem publikum og den blomstrende kultur i Vesthimmerland.
Kulturugen gøder jorden for frugtbare samarbejder, og i 2019 kunne store og små over hele kommunen nyde resultatet: En levende kulturuge med fantastiske, skæve, fantasifulde og storslåede kulturoplevelser.

250.000 fondskroner

Forud for AHA i 2019 fik Kulturugen et væsentligt bidrag af Jutlander Fonden Himmerland: En kvart million kroner. Pengene blev modtaget af formanden for kommunens kultur- og fritidsudvalg, socialdemokraten Asger Andersen. Han fik de mange penge overrakt på en kæmpecheck af ordførende direktør i Jutlander Bank, Per Sønderup, ved en seance på Vesthimmerlands Museum i Aars.
- Den store donation gør, at Vesthimmerland nu kan se frem til en endnu større kulturfest i uge 10, sagde Asger Andersen, da han modtog de mange penge, som allerede var øremærkede.
Størstedelen af beløbet – 150.000 kr. – gik til et stort åbningsarrangement.

Oplevelser for børn og unge

Andre 50.000 kr. gik særligt til oplevelser for børn og unge, mens de sidste 50.000 kr. gik til at orientere borgere og gæster bredt orienteret om kulturugens arrangementer rundt om i hele kommunen.
Bag Kulturugen Aha! står Vesthimmerlands ildsjæle fra både kultur-, erhvervs- og foreningsliv. Vesthimmerlands Kommune understøtter Kulturugen og forsøger på bedste vis at gøde jorden, så de mange frugtbare idéer og nye samarbejder kan slå rod, spire og vokse til gavn for hele Vesthimmerland.

Vil du have gåde råd og tips til din privatøkonomi, så tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tilmed dig her

Nogle af dem
vi har hjulpet

15. maj 2020

Gode vaner grundlægges på Julemærkehjemmet i Hobro

Læs om et skolekøkken
15. maj 2020

Aarhus sætter pris på de frivillige i sine foreninger

Læs om en ny hæder her
15. maj 2020

Kulturen hjulpet ud til alle i hele Vesthimmerland

Pludselig dukker en lille operatrup på en lokal virksomhed og giver en smagsprøve på, hvad de kan. Et eksempel på, hvad der kan ske i den tilbagevendende kulturuge Aha! i Vesthimmerland Kommune.

Læs mere